Frimureriets historie
Broderskaber kender vi, næsten fra de ældste tider, indenfor religiøse systemer. Munkeordener er f.eks. broderskaber, men også verdslige broderskaber kende vi. For eksempel Mestersangerne fra det 14. åhundrede, et Broderskab med det formål at dyrke sang og poesi. Man startede som lærling og endte som mester.
Men der var også et andet område, hvor Broderskaberne blomstrede op i middelalderen og under renæssancen. det var indenfor sammenslutninger af enten håndværkere eller handlende, de såkaldte laug. Laugene opstod i det 14. og 15. århundrede. Sådanne laug var en slags broderskaber af mænd, med det formål at værne om håndværket og handlen, og der var i disse laug en naturlig gradsinddeling i lærling, svend og mester. Der udvikledes efterhånden bestemte skikke og ceremonier og også ritualer ved optagelse til lærling, ved forfremmelse til svend og ved optagelse i mesterlauget.
Disse skikke, ceremonier og ritualer var forskellige indenfor de forskellige laug, men meget tyder på at de har været af en særlig smuk karakter indenfor et bestemt håndværk, nemlig stenhugger- og murerlauget, der opførte middelalderens skønne kirker og klostre, således som vi kender dem fra den europæiske kulturarv. Det var i og for sig ikke så underligt, ad disse laug stod i nøje kontakt med overleveringen. Det var de overleverede religiøse ideer, som stenhuggerne skulle bygge op i sten og jern, som hvælvinger, buer og tårne. Murerlaugenes særegne skikke, symboler og ritualer vakte interesse hos mange udenfor håndværkets kreds, og der opstod foreninger af mænd, som ved deres møde brugte stemhugger-skikke og stenhugger-ritualer. Sådanne foreninger er uomstødeligt historisk fastslået i det 16. århundrede. de bar navnet "Samfund af Frimurere" eller Frimurerselskaber.
Frimurerselskaberne bestod mest af bygningshåndværkere, men også af andre så som arkitekter, gejstlige videnskabsmænd, kunstnere osv. Det vides ikke med sikkerhed havd disse selskabers formål har været. Måske har det mest været af selskabelig eller kulturel art. I hvert tilfælde blev mødet altid holdt på en kro eller et gæstgiveri, og foreningen eller Logen, som man kaldte den, bar navn efter kroen.
Det lykkedes genem stenhugger-laugene, at genemføre en meger sikker bevarelse af esoterisk viden i bygningen af Europas store katedraler. De anonyme planlæggere lod genem de specialicerede laug alle disse arkitektniske mesterværker opføre, som gennem geometriens og matematikkens symbolske sprog formidler evigt gyldige sandheder. Mosaikvinduernes farverige udsmykning og ornamenteringens symbolske sprog gav dengang, såvel som nu, mennesker en tavs undervisning, som undertiden er blevet understøttet gennem de virkningsfulde ritualer.
I England i året 1717, i London, slog sådanne fire små Frimurerloger sig sammen og dannede en Storloge, og fastsatte et program for deres arbejde. Fra denne Storloge stammer næsten al historisk Frimureri. Fra Storlogen af 1717 har Frimureriet bredt sig over hele verden, men har i de forskellige lande undergået endog gennemgribende forandringer, som for det meste bunder i landets særegne kultur og det lokale Frimureris traditioner.
Det der var det vigtigste ved Storloge-dannelsen i 1717 var, at det for første gang blev fastslået i skriftlige statutter, hvad Frimurere skulle beskæftige sig med.
Storlogens historie
Storlogen af Danmark udsprang oprindeligt af to tidligere systemer, "Stororienten af Danmark og Norden" og "Den Danske Stororient".
Begge har deres oprindelse i begyndelsen af 1920 erne, men har rødder der er langt ældre. De historiske rødder i disse dannelser er utrolig komplekse, men i Danmark samles de hos en enkelt person Carl William Hansen, kaldet Ben Kadósh (1872-1936). De historiske rødder skal søges i Tyskland, Frankrig, Italien og England hos navne som Gerard Encausse, Jean Bricaud, John Yarker, Theodor Reuss og Eduardo Frosini. I den tidligste historie ses også påvirkninger fra Martinist Ordenen, A.M.O.R.C., Le Droit Humain, Ordo Templi Orientis, Fraternitas Lusis Hermitica, Ordo Illuminatorum, Swedenborg Riterne, Den Gnostiske Kirke, fransk okkultisme og mange andre kilder.
Det var et generelt ønske hos begge systemer (Stororienten og Den Danske Stororient), at finde en række fællesnævnere således at systemerne kunne bringes sammen. Gennem bladet Frimurertidende, som udkom disse år, lykkedes det højgradsfrimureren og psykologen Grunddal Sjallung (1895-1976) den 14. april 1929 at gennemtrumfe idéen om Storlogen af Danmark. Han fik øjensynlig stor støtte fra blandt andre fabrikant Max Müllertz (død 1940) og tidsskrifttrykker Einar Wilhekm Petersen, der begge var højgradsfrimurere.
Den 14 april 1929 blev Storlogen af Danmark konstitueret med logemester Max Müllertz og Storsekretær Grunddal Sjallung i spidsen. Forfatningen er delvist lånt fra det engelske frimureri. Ritualsættet, kaldet "Ritus Hauniensis" (De Københavnske Riter) som låner fra franske, engelske og tyske kilder og grundlæggende identificeres med York Rite.
De oprindelige loger under Storlogen af Danmark var:
- 01. Lyset til de ni hjerter
- 02. Janus Vesta
- 03. Tre Løver
- 04. Pax Interna
- 05. De To Søjler
- 06. De Tre Lys
- 07. Den Flammende Stjerne
- 08. Den Kubiske Sten
- 09. Akacien
- 10. Danevirke
- 11. Phønix
- 12. De Tre Hamre
- 13. De Tre Søjler
- 14. Pentalpha
- 15. Stella Nova
- 16. Den Gyldne Cirkel
Frimureriets mange historiske detaljer gør det svært, at lave en nøgtern skildring af den historiske udvikling i de mange riter og systemer. Storlogen af Danmark begyndte sine dage i Smallegade 33 (København), hos det der i dag er kendt som Frimurerlauget af Gamle Frie og Antagne Murere. Gennem demokratiske valg i 1960'erne valget frimurerlaugets medlemmer at affiliere med, og underlægge sig Den Danske Frimurerorden, mens andre medlemmer ved denne begivenhed valgte at flytte Storlogen af Danmark til en anden lokalitet og fotsætte det oprindelige arbejde. Alt dette i overensstemmelse med konstitutionen for Storlogen af Danmark.
Forskellene mellem Den Danske Frimurerorden, Frimurerlauget og Storlogen af Danmark er for så vidt - og set med historiske / akademiske øjne - marginale, men enkelte punkter adskiller dog systemerne. Den Danske Frimurerorden på Blegdamsvej arbejder efter et højgradssystem som de selv siger bygger på kristendom, hvorimod deres første tre grader (lærling, svend og mester) er "de blå grader" under opsyn (hvilket også gælder logen "De Gamle Pligter").
Storlogen af Danmark arbejder med "de blå grader" og "mærkemester-graden", men er ikke under opsyn fra Den Danske Frimurerorden. Under Storlogen af Danmark findes også et kapitel for Kongelig Bue Graderne.
Orienten er selvstændig, men med historiske bånd til medlemmer fra Storlogen af Danmark. Stororienten arbejder med højgraderne fra "Den Skotske Ritus" og adskiller sig derved fra både Den Danske Frimurerorden, Frimurerlauget og Storlogen af Danmark. For at deltage i højgraderne under Skotsk Ritus, skal kandidaten være Mester Murer. Til toppen af siden
Årstal
1919
Rosenkorsridderne begynder at arbejde i Danmark for første gang siden 1909. Oprindelsen til dette tager form i Nordisk Orden af Good Templars, hvor det var et generelt ønske blandt nogle af medlemmerne, at begynde med at arbejde med frimureri. For at forstå dette ønske, er det væsentligt at forstå, at Frimureriet i Danmark på dette tidspunk udelukkende repræsenteres af Den Danske Frimurerorden, der arbejder efter det Svenske System. Det Svenske System, som udelukkende findes i Danmark, Norge, Sverige, Island - og delvis i Finland, regnes som lidt af en afviger indenfor Frimureriet. Det 6. kapitel i Den Danske Frimurerordens konstitution siger udtrykkeligt, at kun kristne medlemmer kan optages. Dette er i modstrid med de fleste internationale Frimurersystemer, som her optager medlemmer af enhver trosretning.
Det kunne selvfølgelig ikke accepteres af dem der havde andre, mere esoteriske interesser. En komite var dannet før 1919. Her var A.A.Jensen (død inden 1926) blevet valgt til leder. Han blev assisteret af fabrikant Max Müllertz, journalist Axel Meyer, K.P.Knudsen og andre. Efter forhandlinger, besluttede komiteen at købe resterne af en orden kaldet Rosenkorsridderordenen som var blevet grundlagt i 1895. den havde dog stoppet sine aktiviteter i 1905 (måske nogle år senere). den tidligere mester A.H.Rosendal blev kontaktet og komiteen købte riterne og konstitutionen af ham. Dette gav dem adgang til de første 18 grader i det Skotske System.
Flere rosenkorskapitler bliver etableret, og disse danner i 1922 Stororienten af Danmark og Norden, som ved dannelsen bliver anerkendt af Storlogen af Frankrig. Et patent af ukendt oprindelse, giver ret til at arbejde til og med 18. grad efter den gamle og Antagne Skotske rite.
1921 - Den 22. april udstedes et patent af Grand Orient pour la France til Stororienten af Danmark. Senere den 17. juni udstedes endnu et patent, der giver ret til at arbejde i alle 33 grader i den gamle og Antagne Skotske Ritus.
1921
Den 22. juni bliver Stororienten af Danmark medlem af Federation Maconnique Internationale.
1921
Den 30. september udstedes et 33. grads patent til Carl William Hansen "Kadosh" af Jean (Joanny) Bricaud i Lyon efter sigene under System Cerneau i New York, og samtidig erhverves et 96. grads patent for Misraim-Memphis riten af den berømte og berygtede krigskorrespondent, operasanger og politispion Carl Albert Theodor Reuss (Reusz). C.A.T.Reuss havde på daværende tidspunkt mistet den ret han var blevet tildelt af den Suveræne Stormester John Yarker i England, til at oprette disse riter i andre lande. Yarker døde nemlig den 20. marts 1913.
1921
Erhverver den kreds som har stiftet Stororienten af Danmark og Island (Norden) et patent udstedt af en nu ukendt loge i Lyon efter Cerneau systemet den 31. juli. Denne orden forsøger at blive en selvstændig Stororient for hele norden incl. Finland. Det resulterer i, at moderlogen fjerner sin støtte. 1922 - Erhverves ejendommen Smallegade 33 (København) til det fremtidige logearbejde. Ejendommen overgår dog til Den Danske Frimurerorden ved "skilsmissen" i 1960.
1923
Oprettes Martinist Logen Sphinxen med patent fra Grand Orient de la Vraie et Haute Maconnerie Esoreterique du France.
1924
Den 11. juni dannes Den Danske Stororient af Gamle Frie & Antagne Murere, på ruinerne af Logen Sphinxen, med hjælp af et italiensk 33. grads patent fra Grande Oriente Italiano. Underskrevet af Eduardo Frosini. Dette patent påstås at give ret til at arbejde efter Morin Systemet. Frosini var en respekteret frimurer i sit hjemland og nationalt delegeret for en række systemer. Uheldigvis er de fleste informationer om Frosini gået tabt, idet de italienske fascister senere slog hårdt ned på alle frimurere. Mange dokumenter er derved forsvundet.
1929
Den 14. april bliver Storlogen af Danmark G F & A M stiftet og konstitueret af Stororienten af Danmark og Norden og Den Danske Stororient af G F & A M. Storlogen af Danmark hævder ved stiftelsen, at være den eneste ægte åndelige arvtager til den oprindelige engelske provincial Storloge, idet Storlogen af Danmark arbejder efter DET RENE GAMLE FRIMURERI, således som det udtales af Storlogen af England, og den eneste Storloge som arbejder rent efter de gamle LANDEMÆRKER således som de er udtalt af Storlogen af England og Skotland. Brødre fra Storlogen bliver optaget i Storlogen af Frankrig, der ved broder J. Marechal lover at være behjælpelig ved en rekonstitution. Samtidig optages det nødvendige antal højgradsbrøder, for at de kunne fortsætte arbejdet i Stororienterne.
1930
Den 2. oktober tiltrådte samtlige brødre under Storlogen af Danmark af G F & A M, en sammenslutning af Stororienten af Danmark og Norden og Den Danske Stororient af G F & A M, til Frimurerordenen af den Gamle Antagne Skotske ritus i Danmark og Island, under ledelse af Det Højeste Råd asf 33. grad for Danmark og Island af G F & A M. Det Højeste Råd kom til at bestå af 6 brødre fra Stororienten af Danmark af G F & A M og 3 brøder fra Den Danske Stororient. Samtlige brødre i de to ordener underskrev en erklæring om sammenslutningen. Samtidig udarbejdes planerne til rekonstituering af Storlogen af Danmark (rekonstituering mente man var nødvendig da ovennævnte Stororienters regularitet var diskutabel). Daværende General Storsekretær og senere Vice-Storkommandør broder J. Marechal i Stororienten af Frankrig, lovede "sammenslutningen", at man ville medvirke ved rekonstitutionen. Sammenslutningen vælger som endeligt navn "Stororienten af Danmark & Norden af Gamle Frie & Antagne Murere" (af 33. grad af den gamle antagne skotske rite).
1931 - Den 15. november rekonstituerer de to Stororienter, Storlogen af Danmark til at arbejde i laugsgraderne, som Stororienterne samtidig giver afkald på at arbejde i. På det stiftende møde dannes Storinstruktionslogen Adoniram til De Tre Tau nr. 0.
Det udtales her, at Storlogen af Danmark skal arbejde i alle laugsgraderne incl. Kongelig Buegrad og Mærke Murergraderne. dette bliver dog først en realitet den 11 april 1989. Samtidig udsendes en proklamation til alverdens Storloger om, at man arbejder efter og, og i nøje overensstemmelse med den forenede Storloge af Englands grundprincipper, således som de er udtalt den 4. september 1930. Samtidig udsender Stororienten af Danmark og Norden af G F & A M en proklamation hvori den bekendtgør sit stiftelsesgrundlag og at den arbejder fuldstændig efter og i overensstemmelse med grunprincipperne for den G & A skotske ritus, som blev fastsat af konføderationen af højeste råd i Lausanne 22. september 1875.
Senere på året blev det nødvendige antal brødre optaget i henholdsvis 18. og 30. grad under Det Højeste Råd for Frankrig. Den 21. marts 1932 oprettes derfor Rosenkorskapitlet (18. grad) Rosendal og Aroepaget (30. grad) Nordlyset (senere Rasmus Rask til Nordlyset).
Følgende 9 brødre modtog 33. grad under Det Højeste råd af Frankrig: Max Müllertz, Carl Gunnerman, Grunddal Sjallung, O. H. Frankild, Alfred Jensen, Einar Wilhelm Petersen, A.W.Heinricy, Frands Tarp og C. Damgaard. Samme 9 brødre blev af Det Højeste Råd af Frankrig udpeget til at lede alle de oprettede højgradsloger i Danmark. (Det kræver kun een broder af 33. grad, at oprette en Stororient, men Stororienten af Danmark havde ltså 9 af sådanne).
Frankrig krævede, at alle gradstildelinger skulle passere deres Højeste Råd, indtil rekontitutionen var officielt anerkendt. På daværende tidspunkt ønskede og håbede man på en officiel anerkendelse fra Konføderationen i 1934 ved en konference på Cuba. Man ønskede på daværende tidspunkt, at rekonstituere Stororienten af Danmark og Norden ved hjælp af et udenlandsk Højeste Råd, på trods af at man efter konføderationens beslutning om opretholdelse og hævdelse af den oprindelige Storkonstitution dateret 1. maj 1786, nu på alle måder besad retten til at oprette et regulært Højeste Råd i Danmark. Storkommandør for Det Højeste Råd af Frankrig brpder R. Raymond gav der henvisning til, at dette ikke kunne lade sig gøre, idet Det Højeste Råd i Washington under ledelse af broder Cowles ikke kunne anerkende det Danske Højeste Råd. de anerkendte Den Danske Frimurerorden (Det Svenske System, hvis kristne ritualer er skabt af Eckleff !), og derfor ønskede denne Storloges medvbirken ved oprettelsen af et Højeste Råd i Danmark.
1931
Udsender Stororienten af Danmark af G F & A M og Stororienten af Danmark og Norden, en erklæring om at de arbejder fuldstændig efter henholdsvis Den Forenede Storloge af Englands principper som fastlagt i 1930 og i henhold til Konføderationen af Højeste råd's fastsatte Landemærker, fastsat 22. september 1875. de danner nu selv en Storloge med navnet Stororinenten af Danmark og Norden af G F & A M, idet man opgiver at få Frankrig til at medvirke til rekonstituering af en Storloge i Danmark. Dette sker i fuldstændig overensstemmelse med den erhvervede ret, og i henhold til Konførerationen af Højeste Råd's beslutning af 14. juni 1907 om dannelse af en Storloge og et Højeste Råd i et land hvor der ikke findes et sådan.
1932
Dannes der en dansk gruppe af Universala Framasone Ligo, der er en organisation for brødre og søstre over hele verden, uafhængig af hvilket system eller Storloge de tilhører, idet der ikke udføres rituelt arbejde.
1932
Den 25. maj gav br. Raymond ved et brev definitivt afslag til, at Stororienten af Frankrig kunne medvirke ved rekonstitution af et Højeste Råd i Danmark.
Retsen af året 1937 bestod for det meste i interne stridigheder, grundet en bagtalelse af br. Grunddal Sjallung, hvor man bl.a. forsøgte gennem falske referater, at få ham ekskluderet af Det Højeste Råd af Frankrig og Danmark. Hele sagen bliver afklaret ved en intern domstol hvor sagens rette sammenhæng kom for dagen og med den virkning, at de danske brødre som havde deltaget i sammensværgelsen blev ekskluderet i henholdsvis 3 og 5 år. Dette forhindrede dog ikke, at de ekskluderede brødre fortsatte med angreb på br. Grunddal Sjallung via Frankrig. Dette var selvfølgelig ikke befordrende for det videre samarbejde mellem Danmark og Frankrig.
Den 21. november 1932 opgiver man at få udenlandsk hjælp til rekonstitueringen, og man beslutter sig til at benytte sig af den erhvervede konstituelle ret til, efter Storkonstitutionen af 1. maj 1789, selv at oprette et Højeste Råd af 33. grad. Dette finder sted under ledelse af G.S.I.K. Grunddal Sjallung. Fra denne dato er al tvivl om Stororienten af Danmark og Nordens regularitet ligegyldig, og samtidig er Storlogen af Danmark af G F & A M's regularitet sikret, idet langt flere end det nødvendige antal brødre var blevet rettelig indviet i 33. grad i en regulær Stororient af 33. grad, nemlig Stororienten af Frankrig og flere af samme brødre tillige i 33. grad i Stororienten af Hamburg af 33. Grad, og derfor til fulde besad retten til, selv, at danne et Højeste Råd i Danmark.
1938
Har Storlogen af Danmark 400 medlemmer, og Storlogen modtager et brev fra Storlogen af Frankrig (Grand Orient de France) hvori det lyder: "For at svare på et ønske fra br. Max Müllertz... ...vil vi meget gerne bekræfte, at Storlogen af FRankrig er fuldt på det rene med de betingelser, under hvilke den har konstitueret deres obediens, som har været betragtet som regulær og som vi har udvekslet venskabsgaranter med i den forløbne tid siden 1932..
1958
Den 24. juni vedtages Grundloven for Det Højeste Råd af 33. grad. Hvori det bl.a. fastslås at de for Det Højeste Råd's gældende regler vedtaget enstemmigt på den første internationale kongres i Lausanne 14, juni 1907, skal følges fuldt ud.
1960 - Vælger størstedelen af medlemmerne under Storlogen af Danmark, at arbejde under opsyn af Den Danske Frimurerorden (Det Svenske System), for derigennem at opnå en personlig anerkendelse fra Storlogen af England.
Ved sammenslutningen skal brødrene under Storlogen af Danmark bl.a. acceptere følgende:
§2: Den Danske Frimurerordens Viseste Mester og Højeste Styrer udøver sin myndighed som styrende Mester over Frimurerlauget (de tre første grader) gennem Laugsrådet.
§8: Brødre tilhørende Frimurerlauget, må ikke tilhøre andre højgradssystemer en Den Danske Frimurerordens (de svenske højgrader), og må bringe et evntuelt tilhørsforhold til ophør.
De brødre som affilierede fra Storlogen af Danmark til den Danske Frimurerorden, beholdt dog retten til, fortsat, atarbejde efter de samme ritualer som logerne under Storlogen af Danmark, undtaget dog Mærke Mester graden og Kongelig Buegrad, som på daværende tidspunkt ikke var endelig indarbejdet i Storlogen af Danmarks ritualer. dels fordi Mærke Mester graden ikke bearbejdes i Det Svenske System og dels fordi Kongelig Buegrad anses af den Danske Frimurerorden som hørende til deres højgradssystem.
Brøder i Den Danske Frimurerorden kan ikke deltage i andre højgradssystemer. Under Storlogen af Danmark kan man frit vælge hvilket højgradssystem eller andre systemer man vil deltage i. Og da et mindretal fandt sammenslutningen i modstrid med de Gamle Landemærker, således som de er udtalt af Storlogen af England og Skotland og det universelle verdensfrimureri, beslutter de at opretholde Storlogen af Danmark som en uafhængig Storloge.
1961
Den 1. januar træder sammenslutningen med Den Danske Frimurerorden endelig i kraft.
1963
Den Danske Frimurerorden indgiver en sag for Højesteretssagfører H. Møring-Andersen om brugen af navnet Storlogen af Danmark af G F & AM. Sagen ender med et forlig, hvor begge Storloger kan bruge navnet. (Som et led i overenskomsten med Den Danske Frimurerorden har de brødre som deltog i sammenslutningen, dog samtidig fraskrevet sig retten til at benytte navnet).
1971
Storlogen af Danmark bliver medlem af Strasbourg-unionen C.L.I.P.S.A.S. der er en samling af regulære Storloger der gensidigt anerkender hinanden. Medlemslogerne er primært udsprunget af Stororienten af Frankrig (Grand Orient de France).
1976
Universala Framasone Ligo's verdenskongres afholdes i København.
1981
Afholdes i København 50 års jubilæum for rekonstitution af Storlogen af Danmark.
1983
Storlogen af Danmark tager kontakt til sine udenlandske forbindlser eftervflere års isolation.
1985
Anerkendes Storlogen af Danmark af Storlogen af Sao Paulo, der er anerkendt af den Engelske Storloge. En dansk venskabsgarant fra Stororienten udpeges af Storlogen af sao Paulo.
1989
Den 11. april konstitueres det første Kongelig Bue Kapitel med navnet "Zerubbabel af Lucem Scientiae" under Storlogen af Danmark, i overensstemmelse med Storlogen af Englands konstitution.
Samtidig anerkendes Mærke Mester graden og Mærke Mester Murer graden son en del af 2. grad. Dette gøres i overensstemmelse med en nedsat komités udtalelese til Storlogen af England i 1856, at MM- og MMM-frimureriet ikke er en del af det Kongelige Bue-frimureri og, at det ikke er essentielt for laugsfrimureriet. Der var intet modstridende i det, og intet som stred mod det universelle frimureri, og det skulle betragtes som en smuk tilføjelse til Svend af Lauget.
Denne udtalelse blev godkendt af Storlogen af England der officielt udtalte, at MM- og MMM-graderne ikke er i strid med de gamle landemærker, og at disse grader er en tilføjelse til laugsfrimureriet, og som en konsekvens heraf skal de gives til alle brødre i regulære loger etc. etc... med de sædvanlige godkendelser. Selve indførelsen blev dog senere forkastet i England, men endeligt indført af Storlogen af Danmark den 11. april 1989. Mærkegraden og den Kongelige Buegrads (gen)indførelse sker som resultatet af et samarbejde mellem Stororienten af Danmark og Norden af G F & A M og Storlogen af Danmark, da graderne tidligere hørte under Stororientens auspicier. Envidere var en broder under Storlogen af England, med de fornødne kvalifikationer erhvervet samme sted, medvirkende ved (gen)indførelsen.
1989
Den 23. april dannes kvindelogen Freja i København som det synlige resultat af et samarbejde der startede i C.L.I.P.S.A.S. mellem Storlogen af Danmark og Grand Lodge Feminine de Belquie.
1993
Den Danske Frimurerordens svenske (kristne) system har ca. 9000 medlemmer i Danmark og udgør ca. 1% af verdens frimurere.
1993
Såvel Stororienten af Danmark og Norden af G F & A M og Storlogen af Danmark af G F & A M, arbejder i bedste velgående om end under beskedne forhold og med ledig kapacitet til mange nye brødre.
Storlogen af Danmark er stadig den eneste Storloge i Danmark som fuldt ud hævder og opretholder de gamle Landemærker, således som ed er udtalt af Storlogen af England og Storlogen af Skotland.
Storlogen af Danmark har på grund af at "de Engelske" storloger kun kan anerkende en Storloge i hvert land, endnu ikke opnået anerkendelse fra den Engelske gren af Frimureriet, og ønsker det heller ikke hvis det kun kan blive på bekostning af andre Storloger.
Storlogen af Danmark af G F & A M (engelsk rite) og Stororienten af Danmark & Norden (Det Højeste Råd, Skotsk rite) har stadig et tæt samarbejde og deler lokaler i København.
1993
Den Danske Frimurerorden holder 250 års jubilæum. Samme år udskiftes det særegne danske ritual (Ritus Hauniensis) med det mere symbolfattige engelske, kortfattede ritual, i laugslogerne i Frimurerlauget under Den Danske Frimurerorden.
2002
Storlogen af Danmark står i en afgørende epoke hvor der skal ske en tilgang af nye medlemmer. De ældre medlemmer kan ikke i samme grad varetage logens forpligtelser og frimureri som primært er baseret på personlig udvikling, synes ikke at tiltrække den nye generation.
Til toppen af siden